
Marc Guehi er kommet i fokus.
Premier League har i denne periode fokus på inkludering af medlemmer af LGBTQ+.
Det markerer de ved at have alle anfører til at bære et anførerbind i regnbuefarver.
Det gjorde Guehi, som er anfører i Crystal Palace også, men han skilte sig alligevel ud ved at have teksten 'jeg elsker Jesus' på.
Det har han efterfølgende fået en løftet pegefinger for, fordi det ikke er tilladt at promovere udsagn, som er politiske, religiøse eller personlige.
Tirsdag aften gjorde han det alligevel igen. Denne gang med teksten 'Jesus elsker dig'.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det forholdt manager Oliver Glasner sig til efterfølgende.
- Jeg synes, vi skal forholde os i ro.
- Alle kender Marc. Alle ved, at han er en god spiller med en god personlighed.
- Han er også meget ydmyg. Han bar bindet. Det handler om LGBTQ+, og alle ved, det handler om integration og ikke at diskriminere. Det ved Marc også.
- Jeg tror, at alle har den samme holdning. Vi er i sportsverdenen, og i sport er vi alle imod alle former for diskrimination. Det er Marc også, siger Crystal Palace-chefen til Amazon Prime ifølge Goal.
Crystal Palace mødte Ipswich, hvis anfører også har skilt sig ud. Han har nemlig besluttet at droppe at bære det regnbuefarvet anførerbind.
Læs mere om det her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Crystal Palace
Premier League



































