To lokale rivaler står mandag aften over for hinanden i den sidste kamp i 26. runde af 3F Superligaen.
Det er opgør i Trekantsområdet, hvor FC Fredericia får besøg af Vejle Boldklub.
Og der er efterspørgsel efter at se det opgør. Oprykkerklubben kunne søndag meddele, at der var 200 siddepladser tilbage.
Nogle timer før opgøret, oplyser kommunikationsansvarlig i FC Fredericia, Søren Pabst, til Bold, at der er meget få billetter tilbage, hvis man vil sidde ned.
I forlængelse af udmeldingen søndag, var der forvirring, om hele stadion var tæt på at være udsolgt.
Artiklen fortsætter efter billedet

Fredericia gør det dog klart over for Bold, at der fortsat er rigeligt med plads i de to ender bag mål, hvis siddepladserne skulle nå at blive helt udsolgt.
Der er også ekstra plads bag målet i udebanesektionen, som ikke i udgangspunktet medbringer lige så mange fans som i deres indbyrdes opgør på Monjasa Park i grundspillet.
Man regner med omkring 3-4000 tilskuere til bundgyseren, der begynder klokken 19.00.

Make VM Great Again: Reportage fra Karrusellen & Live fra Miami!
Drømmeklubben | Afsnit 5Anders og Victor har været på natligt besøg på Karrusellen til en solid omgang hatewatch af Sverige - side om side med en stor flok skønne Japanere.
Læs mere
FC Fredericia
3F Superliga




































