




Ibrahima Konaté er midt i en svær tid.
For kort tid siden mistede han sin far, og derfor har Liverpool-forsvarsspilleren været fraværende i det seneste stykke tid.
Men lørdag var Konaté tilbage, og han stemplede med det samme ind, da han scorede i Liverpools 4-1-sejr over Newcastle i Premier League.
Efterfølgende kæmpede han med at holde tårerne tilbage, mens alle Liverpool-spillere tiljublede ham.
- Selvfølgelig er jeg meget glad. Jeg har ikke ord til at beskrive, hvad jeg føler lige nu, fordi det har været en meget svær tid for mig og min familie de sidste to uger.
- Men det er en del af livet. Det er hårdt at acceptere, og vi har ikke noget valg, siger Ibrahima Konaté efter kampen ifølge BBC Sport.
Artiklen fortsætter efter billedet

Der var kun ni dage mellem farens dødsfald og Liverpools kamp mod Newcastle.
Men Konaté ville alligevel hjælpe sit hold, selvom han selv befinder sig i en svær tid.
- Jeg ved, at holdet havde nogle skadede spillere, og manageren sagde, at jeg skulle tage mig tid og ikke skynde mig tilbage. Med denne situation var det vigtigt for mig at komme tilbage og hjælpe holdet.
- Det gjorde jeg i dag med holdet på Anfield, atmosfæren var utrolig i dag, og det er, hvad vi har brug for indtil slutningen af sæsonen.
I kan se Ibrahima Konatés mål samt Liverpools andre scoringer i videoen øverst i artiklen.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
Liverpool
Premier League






























