Der var kæmpe fest i hovedstaden, da omkring 12.000 Silkeborg-fans sidste år tog turen til Parken og kunne se Kent Nielsens tropper vinde pokalturneringen.
Men den potentielle fest bliver noget mindre i år, når MCH Arena lægger græs til finalen mod FC København.
Tirsdag oplyser Silkeborg, at både de og FCK er blevet tildelt omtrent 5.200 billetter.
- Vi er bevidste om, at mange vil blive skuffede over ikke at kunne deltage fysisk i finalen, og vi beklager oprigtigt, at vi ikke har mulighed for at imødekomme den store interesse. Desværre er det en konsekvens af de givne rammer og billetbegrænsninger.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi håber på forståelse for situationen og opfordrer alle SIF-tilhængere til at støtte holdet, uanset om det bliver fra tribunen eller hjemme fra Søhøjlandet, lyder det i en pressemeddelelse.
Silkeborg skriver videre, at klubben vil prioritere sæsonkortholdere, abonnenter og fans med mange tidligere købte billetter til hjemmekampe.
Pokalfinalen på MCH Arena i Herning spilles 29. maj.


Silkeborg IF
Oddset Pokalen



































