Opdatering: Viborg FF har siden bekræftet forlængelsen. Læs mere her
Lukas Kirkegaard skal ingen steder.
Den unge stopper greb i den forgangne sæson chancen i Viborg FF, hvor han udviklede sig til en fast del af holdet.
Nu kan Bold fortælle, at parterne har valgt at forlænge samarbejdet.
Superliga-klubben og den 20-årige forsvarsspiller forlænger ifølge Bolds oplysninger samarbejdet frem til 2030.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hans nuværende kontrakt løber frem til sommeren 2028.
Forlængelsen sker midt i, at transferspillet omkring Lukas Kirkegaard er i fuld gang.
Tipsbladet skrev således torsdag, at Bundesliga-klubben Mönchengladbach havde budt omkring 26 millioner kroner for den unge midtstopper.
Et bud, som Viborg afviste, og nu tyder alt på, at Kirkegaard også er Viborg-spiller, når sæsonen starter.
20-årige Lukas Kirkegaard er et produkt af Viborgs akademi og noterede sig i seneste sæson for 25 kampe og to mål for Viborg.

VM Morgenbriefing: Sverige overlever - Tyskland snubler
Hattrick | Afsnit 122I nat blev endnu fire nationer klar til knockoutfasen ved VM.
Læs mere
Viborg FF
3F Superliga




































