3F Superliga -AaB-angriber lover mål
2009-08-27 08:42:20
Foto:

AaB-angriber lover mål

Daniel Fredheim Holm scorede i pokalsejren over FC Fyn, og nu lover AaB-angriberen flere kasser, hvis han da får chancerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

AaBs nye nordmand Daniel Fredheim Holm skulle blot bruge fire minutter af onsdagens pokalkamp mod FC Fyn, før han havde scoret sit andet mål i AaB-trøjen. Det faldt, da han iskoldt udplacerede fonboernes keeper efter en stikning fra Thomas Enevoldsen.

Daniel Fredheim Holm har ellers været beskyldt for manglende skarphed, og han brændte eksempelvis en stor chance mod Esbjerg i weekenden.

- Man har jo lyst til at score, når man får chancen, og det gør jeg i dag. Der har i mine øjne kun været kampen mod Esbjerg, hvor jeg har brændt en chance, som skulle have givet mål. Ellers har det været okay, og der skal nok komme flere mål, hvis jeg kommer til tilsvarende store chancer, siger Daniel Fredheim Holm til nordjyske.

Nordmanden kom også på scoringstavlen i 5-0-sejren over HB Køge.

Annonce
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce