Tidligere på sommeren hentede BGA både Mikkel og Kasper Vilfort i Brøndby, og nu har man så fået endnu en spiller fra de blå-gule. Denne gang er der tale om forsvarsspilleren Philip Petersen, der har indgået en seks måneder lang kontrakt med BGA.
- Han er en talentfuld forsvarsspiller, som sagtens kunne begå sig i 1. division. Han er først kommet til i sidste øjeblik, så om han starter inde i weekenden er uvist, men jeg forventer at han går ind i startopstillinge på vores hold, siger træner Thomas Maale til bold.dk.
- Vi har gode erfaringer med at hente spillere fra Brøndby, for når de kommer derfra ved vi, at de er godt skolede. Spillerne har niveauet, og de gider træne det der skal til, for at rykke sig niveaumæssigt.
Tidligere på sommeren var Philip Petersen til prøvetræning i Hartlepool, men det kastede altså ikke en kontrakt af sig.
jesper@bold.dk


Glostrup FK
Brøndby (R)
CampoBet 2. division






























