Teknisk velfunderede Martin Johansen spillede sin eneste landskamp i karrieren den 2. juni 1993, da Albanien i Parken blev besejret 4-0 i en VM-kvalifikationskamp. Den dengang 21-årige hængende angriber blev skiftet ind i stedet for Peter Møller med 25 minutter igen og nåede at aflevere et godt indtryk.
- Det er noget af det største, man kan opleve som fodboldspiller. Det er en ære at optræde for det danske landshold. Jeg er glad for, at jeg fik spilletid i en vigtig kvalifikationskamp, og ikke en eller anden ligalandsholdskamp mod Venezuela i Caribien, siger Martin Johansen til bold.dk.
Små tre måneder efter opgøret mod Albanien skulle Danmark møde Litauen i samme kvalifikationsturnering. Denne gang var der ikke nogen Martin Johansen blandt Richard Møller Nielsens udvalgte, og det var der ifølge spilleren selv flere årsager til.
- Vi havde sikret os mesterskabet med FC København inden sæsonens sidste kamp mod AaB. Her fik jeg en udvisning og sad så ude med karantæne i de to første kampe af den nye sæson efter sommerpausen. Konkurrencen om pladserne i FCK var også øget.
- Herudover vendte Michael Laudrup tilbage til landsholdet, og så var der pludselig en plads mindre at kæmpe om for os andre. Der var også lang tid mellem de to landskampe, så man kunne ikke bare ride videre på bølgen. Det er en kombination af mange ting, men i bund og grund handler det vel om, at jeg ikke helt var god nok, vurderer Martin Johansen.
Han forlod FC København i 1997 til fordel for Coventry i England, hvor han optrådte med begrænset succes. Allerede i 1999 var han tilbage i dansk fodbold. Denne gang hed arbejdsgiveren Lyngby.
- Jeg havde tre gode år i Lyngby, hvor det gik ganske glimrende. Det var ikke mesterskaber og pokaltitler, vi tog hjem. Det var nogle andre ting, jeg fik med i bagagen. Jeg var anfører, tog en masse ansvar og var med til at hjælpe en masse af de unge spillere frem. Der er mange af dem, der stadig gør det godt i de danske klubber og flere har været i udlandet. Stefan Bidstrup nåede til udlandet, Christian Magleby kom af sted, Nichlas Hindsberg og Kim Christensen gjorde også. Men set i bakspejlet var det måske ikke det, man have drømt om fem år tidligere, fortæller Martin Johansen.
Karrieren blev afsluttet i FC Nordsjælland i 2003, efter at 170 centimeter høje Martin Johansen havde været med til at spille klubben op i SAS Ligaen. I øjeblikket er han ikke tilknyttet fodboldens verden i synderlig høj grad, men han afviser ikke at vende tilbage. Hans tvillingebror Michael Johansen er spilleragent med FIFA-licens, og den vej kunne Martin godt tænke sig at gå.
- Jeg har været ansat i Kappa i fire år, men er lige stoppet. Nu er jeg konsulent for et flyttefirma, men jeg vil ikke afvise, at jeg på et eller andet tidspunkt kan ende som spilleragent. Jeg synes, det virker spændende. Brormand klarer det jo også ganske glimrende, Mine børns alder har ikke lige været til, at jeg har kunnet rejse land og rige rundt, men jeg har ikke mistet interessen for fodbold hverken på den ene eller anden måde, slutter Martin Johansen.
Da FC København den 13. juni 1993 sikrede sig klubbens første mesterskab, skete det med en 3-2 sejr ude over Brøndby i næstsidste spillerunde. I det opgør blev Martin Johansen dobbelt målscorer. Det sidste mål blev sat ind i det 90. minut efter fornemt kombinationsspil med tvillingebroderen, der i øvrigt nåede to A-landskampe.
I sommeren 1992 spillede FC København sin første Superliga-kamp. Modstanderen var Frem, der måtte se sig slået 0-3. Martin Johansen scorede hattrick.



































