Alisson Becker skal ikke spille flere kampe i træningslejren i Japan.
I hvert fald skriver flere engelske medier, herunder The Athletic, at den brasilianske målmand har forladt Liverpools trup og er taget tilbage til England.
Det skyldes ifølge mediet personlige årsager, som endnu ikke er kendt. Dog melder mediet, at målmandens tilbagekomst forventes at være, når Liverpool-truppen vender hjem til England igen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den 32-årige målmands fravær er stadig ikke officielt bekræftet af klubben, men det er en kendsgerning, at han nu er den tredje spiller, som har forladt Liverpools træningslejr.
Joe Gomez forlod tidligere på måneden Japan på grund af en skade, mens Luis Diaz nærmer sig et skifte til storklubben Bayern München.
På den anden side er Alexis Mac Allister igen tilbage på træningsbanen efter en skade, der har holdt ham ude i store dele af opstarten.

Liverpool


































