Den 21-årige portugiser Francisco Conceicao løber i disse dage rundt og spiller for Juventus i Serie A.
Torino-klubben har hentet kantspilleren på en lejeaftale i Porto, men de har ikke tænkt sig at lade ham komme tilbage til det portugisiske.
I hvert fald ikke uden kamp.
Ifølge Sky vil de nemlig hente Conceicao på en permanent aftale, og angiveligt lyder en eventuel købspris på omkring 250 millioner kroner.
Conceicao, der også har en fortid i Ajax, har spillet fire kampe i denne sæson, og det er blevet til to mål og én assist.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter sigende er Juventus allerede nu i gang med at forhandle med den traditionsrige portugisiske klub.
'Den gamle dame' har ifølge Sky allerede betalt 75 millioner kroner for at hente kantspilleren ind på en lejeaftale.
Francisco Conceicaos far, Sergio, blev fyret i Porto i sommer som cheftræner.
Læs mere om det her.


Juventus
Serie A


































