2024-10-07 15:54:30

City vinder over Premier League i sponsorstrid

Manchester City har fået medhold i en sag mod Premier League, som omhandlede sponsorater i klubben, der i første omgang blev anset som ulovlige grundet sammensmeltning mellem klubbens ejerskab og firmaerne bag sponsoraterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 8. runde

FT

WOL

1 - 2

MCI

Midt i sagen om de 115 regelbrud, som Manchester City står under beskydning for, har Premier League-mestrene vundet en stor sejr.

City skriver nemlig på klubbens hjemmeside, at man har fået medhold i en sag om sponsorater, som i første omgang var erklæret for ulovlige af Premier League.

To City-sponsorater blev nemlig underkendt for at være kommet i strid med de såkaldte Associated Party Transactions-regler (APT).

APT-reglerne har til formål at undgå, at klubejere selv smider ekstra penge i deres foretagender ved at hjælpe til med sponsorater fra andre firmaer, som de kunne have en ejerandel i.

I Citys tilfælde drejer det sig om sponsorater fra Etihad og en Abu Dhabi-bank, som klubbens ejere også har penge liggende i.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -City vinder over Premier League i sponsorstrid
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix

Et uafhængigt panel, som består af pensionerede højesteretsdommere fra det britiske, har dog nu vurderet, at de regler er i strid med loven.

Og derfor har City altså fået medhold i deres klager over, at sponsoraterne blev anset for at være i strid med Premier Leagues regler.

Nu kan Premier League så blive tvunget til at ændre på hele systemet vedrørende sponsorater, lyder det fra flere engelske medier.

Hvorvidt det nu kommer til at ske, meldes der ikke noget om.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 8. runde

FT

WOL

1 - 2

MCI

Annonce

43 kommentarer

Se kommentarer
Annonce