Wolfsburg ser ud til at blive en dansker rigere.
Ifølge Bolds oplysninger er Bundesliga-klubben med Peter Christiansen i spidsen tæt på at hente Adam Daghim i RB Salzburg.
Underskriften er endnu ikke sat, men de to klubber er enige om en handel, der sender den 19-årige danske offensivspiller til tysk fodbold.
Det er derfor kun lægetjekket, der mangler, før en endelig aftale kan falde på plads.
Den tidligere AGF-spiller skiftede i 2023 til den østrigske storklub, inden han blev lejet ud til samarbejdsklubben FC Liefering.
Her nød Daghim stor succes og har sidenhen også bevist hos Salzburg, hvilke kvaliteter han besidder.
I sidste sæson blev det således til hele 47 kampe på tværs af turneringer med seks mål og fem assists til følge.
Nu skal han prøve kræfter med Bundesligaen og Wolfsburg, hvor han bliver holdkammerater med Jonas Wind, Andreas Skov Olsen, Joakim Mæhle og Jesper Lindstrøm.



Wolfsburg
Salzburg




































