2025-11-17 20:18:04

Efter VM-billet: Norge modtaget som helte i Oslo

Det norske landshold blev mandag hyldet på Rådhuspladsen i Oslo, hvor op mod 45.000 mennesker mødte frem for at fejre VM-deltagelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Norge skal til VM, og det bliver mandag fejret i Oslo.

Søndag aften blev VM-deltagelsen endeligt sikret, da nordmændene på udebane bankede Italien 4-1 i kvalifikationsgruppens sidste kamp.

Dermed endte Norge med at vinde puljen med seks point ned til netop Italien på andenpladsen.

Førstepladsen betyder, at Norge nu skal til VM for første gang siden 1998.

Mandag vendte landsholdet tilbage på norsk grund for at blive hyldet af nationen. Til TV 2 Norge estimerede politiet, at hele 45.000 mennesker stimlede sammen på Rådhuspladsen i Oslo.

Her blev landsholdet hyldet på balkonen, hvilket tydeligvis gjorde indtryk på de involverede. Eksempelvis var den tidligere FC København-forsvarer Brede Hangeland rørt til tårer under fejringen. Den høje nordmand er ansat i fodboldforbundet.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM kval. UEFA -Efter VM-billet: Norge modtaget som helte i Oslo
Foto: Heiko Junge/AFP/Ritzau Scanpix

- Dejligt at se en mand på 2,12 meter stå og græde foran 50.000, udtalte landstræner Ståle Solbakken ifølge TV 2 Norge.

Arsenal-stjernen Martin Ødegaard var også imponeret:

- Det er helt vildt! At mærke støtten og kærligheden, og se så mange mennesker dukke op, er helt fantastisk! Mange tak til alle, udtalte Ødegaard ifølge TV 2 Norge.

VG beretter, at spillertruppen senere mandag aften skal fejre VM-billetten på en natklub.

Nedenfor kan du se et galleri af billeder fra den norske VM-fest.

Foto: Terje Pedersen/AFP/Ritzau Scanpix

Foto: Jonas Been Henriksen/AFP/Ritzau Scanpix

Foto: Heiko Junge/AFP/Ritzau Scanpix

Foto: Heiko Junge/AFP/Ritzau Scanpix

Foto: Heiko Junge/AFP/Ritzau Scanpix

Podcast Cover

Make VM Great Again: Nedtaktsspecial, der går i alle retninger!

Drømmeklubben | Afsnit 10

VM 2026 er slut, og Drømmeklubben runder hele molevitten af i det sædvanlige skønne humør. Hvordan samtalen ender ved Odysseen, Harry Potter, David Attenborough og 3D-dinosaurer på Netflix, må du selv lytte dig frem til. Det er svært at forklare.. 

Læs mere
-39:27

Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce