Den svenske midtbanespiller Petter Andersson brød tidligere på sommeren med FC Midtjylland efter fire års samarbejde, og det lå i kortene at han skulle tilbage til ex-klubben Hammarby.
Det er nu en realitet, og Andersson glæder sig.
- Jeg har altid stræbt efter at komme tilbage hertil en dag, og jeg er ekstrem glad og taknemmelig for at være tilbage i Hammarby. Jeg kommer her som en generet dreng fra nord, og det var her jeg voksede op og udviklede mig. Jeg elsker Stockholm og Hammarby. Jeg er ekstrem opsat på at komme tilbage og spille for Hammarby, siger Andersson til klubbens hjemmeside.
Andersson er på grund af en skade ikke i stand til at spille før til januar. Her starter han op på en toårig aftale.


Hammarby
Allsvenskan





























