International -JFM forlænger rettighederne til 2. og 3. division
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
2026-03-18 09:56:54
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

JFM forlænger rettighederne til 2. og 3. division

Divisionsforeningen meddeler, at Jysk Fynske Medier (JFM) har forlænget rettighederne til 2. division og 3. division frem til 2030.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jysk Fynske Medier snupper fire år mere med 2.- og 3. divisionsbold.

Divisionsforeningen oplyser onsdag, at de har indgået en ny rettighedsaftale med JFM, så mediekoncernen nu kan vise fodbold fra den tredje- og fjerdebedste række frem til 2030.

Det er en forlængelse af aftalen med fire år.

I pressemeddelelsen lyder det, at aftalen indebærer et markant løft af den måde fansene får præsenteret kampene på streamingplatform DirekteSport. 

- Allerede fra kommende sæson opgraderes produktionen i 2. division med nye kameraer, skarpere billedkvalitet, ny grafikpakke og replays af nøglesituationer. Opgraderingen sker i to etaper og 3. division følger fra sæsonen 2027/28, lyder det videre.

Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen, udtaler: 

- Vi er meget tilfredse med at udvide samarbejdet med en stærk og kompetent partner som JFM. 

- Aftalen betyder, at 2. og 3. Division kommer endnu bredere ud i hele Danmark, samtidig med at kvaliteten i både produktion og formidling løftes markant. 

- Det er et vigtigt skridt i udviklingen af rækkerne som styrker deres position i dansk fodbold, lyder det.

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce