




Randers FC blev ydmyget med 0-5 på eget græs, da FC Nordsjælland kiggede forbi søndag.
Kronjyderne er nu uden sejr i 10 kampe i streg, hvis man tæller sidste sæson med - seneste sejr var 4-0 over Brøndby i april.
Randers-træner Rasmus Bertelsen vil dog helst anse det som to forskellige situationer.
- Jeg vil tillade mig at skille det lidt ad. Vi havde en sæson, der skulle gøres færdig med mange udløb, og det var, hvad det var. I de første fire kampe i denne sæson har der været alt for store udsving. Vi må ikke se sådan ud, siger han til bold.dk.
- Så jeg ser det ikke som en helhed, men det er omverdenen selvfølgelig velkommen til, men sådan ser jeg det ikke.
Artiklen fortsætter efter billedet

Føler du, der begynder at komme et pres på dig?
- Ja, det gør jeg da bestemt. Det er mig, der står i spidsen for det her, og jeg er ansvarlig for, at vi også leverer nogle bedre præstationer end det, vi gjorde i dag (søndag, red.).
Målsætningen er top 10
Randers er sluttet i top seks i de sidste tre sæsoner, men er som bekendt kommet skidt fra land i de første fire kampe.
Derfor er målsætningen for denne sæson også meget forsigtig.
- Klubbens målsætning er i første omgang at blive nummer 10. Det er selvfølgelig, fordi vi tager det alvorligt, at der er to pladser, hvor man kan ende med at ryge ned.
- Jeg kan bare sige, at vi skal gøre det meget bedre, før vi begynder at snakke om, hvad nummer vi vil være i tabellen.
Er den trup, du har, bedre end at blive nummer 10?
- Ja, det synes jeg, den er, men den er nok ikke til at komme i top seks. Men der er trupper, vi skal kunne konkurrere med, så den er også bedre end til top 10, siger Rasmus Bertelsen.
Randers har en målscore på 4-13 efter fire kampe.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Randers FC
3F Superliga





































