Henrik Dalsgaards karrierestop afføder både ærgrelse og respekt i AGF.
I hvert fald fortæller aarhusianernes fodbolddirektør Carsten V. Jensen, at klubben gerne ville have fortsat samarbejdet med den 36-årige forsvarsspiller, som har kontraktudløb ved udgangen af juni.
- Det er en stor spiller, der nu stopper og vi havde gerne set, at Henrik var fortsat efter en rigtig flot sæson. Men man må også respektere hans ønske om at stoppe på toppen og det må man sige han har gjort.
- Hans bidrag i denne sæson har været helt afgørende for, at vi endte med mesterskabet, siger CV ifølge AGF's hjemmeside.
Fodbolddirektøren letter samtidig på hatten for Dalsgaards karriere og personlighed.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Henrik har stærke værdier, en stor arbejdsetik og en endnu større vindermentalitet, og sammen med hans lederegenskaber har det bragt ham langt i en flot karriere, der nu er slut.
- Og vi er glade for, at vi fik lov til at opleve ham i det, der skulle blive hans to sidste sæsoner som aktiv og ønsker nu Henrik alt det bedste fremover i hans nye tilværelse udenfor banen, siger CV.
36-årige Henrik Dalsgaard nåede 66 kampe i AGF.
I sin karriere formåede han at vinde 3F Superligaen med AGF, FC Midtjylland og AaB.

Superliga-program: AGF åbner mod Brøndby
Hattrick | Afsnit 94Superligaens kampprogram er kommet, og sæsonen bliver sparket i gang med et kæmpe opgør for de forsvarende mestre fra AGF.
Læs mere
AGF
3F Superliga
































