Frederik Bunten er et af de talenter, der er stor tiltro til i FC Midtjylland.
Så stor, at klubben nu har udstyret den 18-årige midtbanemotor med en kontrakt gældende frem til sommeren 2031.
Kontraktforlængelsen bekræftes torsdag af FCM, og i den forbindelse sætter sportschef Kristian Bach Bak ord på den nye aftale.
- Frederik Bunten er en af vores rigtig dygtige U19-spillere, som har været i vores miljø i nogle år. Den måde han tænker på og spiller fodbold på passer godt ind i den måde, vi gerne vil spille. Det er en fysisk flot pakke, han har, som skal bygges endnu stærkere.
- Han har en vilje, når han spiller, så han når rundt på banen. Han har en kæmpe motor, men han har også den egenskab, at han kan være farlig, fordi han kan løbe ind i feltet. Han kan være en stor del af både den defensive del, men også den offensive del, fordi han har den store motor.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi ser det kæmpe potentiale, som han også viser på U19-holdet, og nu skal vi se ham tage skridtet op i seniorfodbolden, siger FCM-chefen.
Bold satte for nylig fokus på netop Frederik Bunten i forbindelse med kåringen af de ti største talenter i FC Midtjylland.
Bunten har fortsat sin førsteholdsdebut i FCM til gode.

Make VM Great Again: Reportage fra Karrusellen & Live fra Miami!
Drømmeklubben | Afsnit 5Anders og Victor har været på natligt besøg på Karrusellen til en solid omgang hatewatch af Sverige - side om side med en stor flok skønne Japanere.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga


































