Rasmus Højlund er en spiller, Nordirland har forberedt sig meget på.
Den 20-årige angriber har leveret fem mål i de to første EM-kvalifikationskampe med et hattrick mod Kasakhstan og to mod Finland.
Derfor var han også et tema på Nordirlands pressemøde forud for opgøret i Parken fredag aften.
- Højlund er en spiller, der i sin alder må være på ønskelisten i enhver storklub i Europa. Vi bliver nødt til at håndtere ham, og vi skal være præcise i vores håndtering af ham.
- Han er noget, der er kommet tilbage til spillet. Han er en rigtig nummer 9. Han er fysisk, kan spille med ryggen mod mål og har kraften og styrken til at komme bag forsvaret. Han vil altid true i bagrummet, siger landstræner Michael O'Neill til den fremmødte presse ifølge Belfast Telegraph.
Artiklen fortsætter efter billedet

Og forsvarsspiller Jonny Evans er manden, der skal prøve at tæmme den danske angriber, og han ser frem til testen.
- Han har lidt fart i sig. Det ser vi altid på som forsvarsspillere. De fleste af de spillere, vi møder på internationalt niveau, spiller på et højt niveau.
- Vi behøver nødvendigvis ikke at justere dit spil, men bare sætte dig selv i alarmberedskab, siger landsholdsanføreren.
Kampen starter 20.45.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
EM
Nordirland
Danmark





































