En enkelt udtagelse til Premier League-holdet denne sæson og otte førsteholdskampe i sidste sæson.
Det er Chido Obis skæbne på Manchester Uniteds førstehold.
Siden da har han primært gjort sig på klubbens U21-hold, hvor han har vist glimrende målfarlighed.
Adam Lawrence, som er U21-manager i United, er dog meget tilfreds med, hvordan den unge dansker har håndteret situationen.
- Chido elsker fodbold. Han elsker virkelig fodbold. Naturligvis, for enhver spiller, når man først har fået førsteholdserfaring, og så oplever den periode, hvor man ikke er omkring det så ofte, vil det have en indvirkning på kort sigt, siger Adam Lawrence ifølge Manchester Evening News.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det påvirker måden, man ser tingene på, eller giver lidt skuffelse eller frustration. Men jeg synes, man skal give Chido kredit, for han har tænkt: 'Dette er den situation, jeg er i. Dette er, hvad jeg arbejder hen imod for at tage mit spil til det næste niveau, og så vil jeg gå efter det.
Chido Obi havde en flot februar måned og scorede blandt andet hele fire mål i et opgør mod Leicester.
Det kastede en nominering som månedens spiller af sig i Premier League 2.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Manchester United
Premier League


































