Danmark -Danske stjerner på vippen: VM kan betyde klubskifter
Foto: Ronny Hartmann/AFP/Ritzau Scanpix
2026-01-06 16:00:00
Foto: Ronny Hartmann/AFP/Ritzau Scanpix

Danske stjerner på vippen: VM kan betyde klubskifter

Transfervinduet er i fuld sving. Flere af de danske landsholdsspillere kan stå overfor et klubskifte i jagten på spilletid forud for en potentiel VM-slutrunde.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Danmark står over for en potentiel VM-slutrunde til sommer. 

For at realisere drømmen om deltagelse ved VM 2026 skal det danske landshold dog først spille sig forbi Nordmakedonien. 

Men hvordan skal Brian Riemers landshold se ud frem mod en eventuel VM-slutrunde? 

Transfervinduet er i fuld sving, og flere danske landsholdsspillere har været rygtet videre til nye klubber i jagten på mere spilletid i håb om at være i betragtning til slutrunden.

Bold giver dig her overblikket over situationen for en række af dem, der måske skal finde en ny adresse i januars transfervindue. 

Giorgi Arjevanidze/AFP/Ritzau Scanpix

Anton Gaaei

Den 23-årige back er noteret for en enkelt landskamp. Den faldt tilbage i træningskampen mod Litauen tilbage i juni. 

Gaaei, der spiller i Ajax, er blevet rygtet videre i januar transfervinduet, hvor særligt nyrige Paris FC har været meldt særdeles varme på danskeren. 

Et skifte til den franske liga, der alt andet lige må anses at være bedre end den hollandske, kan være løsningen for Gaeei, hvis han ønsker at være en del af Brian Riemers trup til de kommende kampe. 

Foto: Giorgi Arjevanidze/AFP/Ritzau Scanpix

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Albert Grønbæk

Det er blevet til sparsomt med spilletid til offensivspilleren i efteråret. Albert Grønbæk blev i sommer lejet ud til Genoa fra franske Rennes, men det er blot blevet til 216 minutter fordelt over fire kampe. 

Den 24-årige dansker er i øjeblikket ude med en skade, men hvis han skal gøre sig forhåbninger om at være en del af den næste landsholdstrup, vil et skifte i januar være oplagt.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ronny Hartmann/AFP/Ritzau Scanpix

Jonas Wind

Wolfsburg-angriberen var tilbage på landsholdet i efterårets to seneste landsholdssamlinger. Det blev til en enkelt startplads i fadæsen mod Belarus, hvilket meget godt opsummerer danskerens efterår. 

Jonas Wind har ikke scoret  og været inde og ude af holdet i den tyske klub. Med udløb til sommer virker et skifte i januars transfervindue som en reel mulighed.

Foto: Ronny Hartmann/AFP/Ritzau Scanpix

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Andreas Skov Olsen

Andreas Skov Olsen har tidligere været en stor kapacitet på landsholdet, men har på det seneste kæmpet med spilletid og skader hos Wolfsburg. 

Den 26-årige kantspiller står i mange henseender i samme situation som Jonas Wind, og et skifte hjem til dansk fodbold kunne give nyt liv til karrieren. 

Han har tidligere været et varmt navn i FC København, mens FC Midtjylland også ville være et muligt bud.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Andy Buchanan/AFP/Ritzau Scanpix

William Osula

Osula spiller på en stor adresse i engelske Newcastle.

Den 22-årige angriber har kun fået 344 minutter i efteråret fordelt på 14 kampe, hvor skader også har haft betydning. I sommer var han meldt tæt på et skifte til Frankfurt, men det faldt til jorden.

Den tyske klub skulle dog stadig lure i kulissen, og et januarskifte vil være en ideel mulighed for danskeren for at spille sig tilbage i landsholdsvarmen.

Foto: Andy Buchanan/AFP/Ritzau Scanpix

John Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix

Mathias Jensen

Mathias Jensen har på det seneste været fast mand i Brentford og har endda båret anførerbindet flere gange. Han har dog kontraktudløb til sommer, og spilletiden kan hurtigt ændre sig.

I midten af december sagde Jensen selv, at han gerne ville spille mere, og med de nært forestående landsholdskampe kan et januarskifte være oplagt.

Foto: John Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Victor Kristiansen

’VK’ har døjet med skader store dele af efteråret og har kun fået fire optrædener for Leicester denne sæson.

Kristiansen, der for nylig fyldte 23 år, var tidligere fast på venstrebacken på landsholdet, men skader og manglende spilletid har sat en stopper for ham. 

Han har ikke været med siden Nations League-opgørene mod Portugal i marts sidste år, og det tyder på, at det er sidste udkald, hvis han skal med til en potentiel VM-slutrunde.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Paul Chesterton/SIPA/Ritzau Scanpix

Mathias Kvistgaarden

Forhåbningerne var store, da Mathias Kvistgaarden i sommer skiftede fra Brøndby til Norwich, men det er ikke gået helt som planlagt. Han har indtil videre spillet 466 minutter i England og noteret sig for fire scoringer og et assist. 

Norwich-cheftræner Paul Clement virker ikke til at have fuld tillid til Kvistgaarden, og en lejeaftale eller permanent skifte kunne derfor være en mulighed, hvis angriberen vil drømme om en plads på landsholdet.

Foto: Paul Chesterton/SIPA/Ritzau Scanpix

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Jesper Lindstrøm

Jesper Lindstrøm har kun fået 34 minutters spilletid, siden han i sommer blev lejet ud til Wolfsburg fra Napoli.

Skiftet tilbage til Tyskland har derfor ikke været nogen dans på røde roser for den 25-årige dansker, hvor skader også har spillet ind.

Lindstrøm har ikke været udtaget til landsholdet siden Nations League-kampene mod Portugal, og han skal snart have fast spilletid, hvis landsholdskarrieren skal på rette køl.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Sebastien Bozon/AFP/Ritzau Scanpix

Lucas Høgsberg

Lucas Høgsberg har fået godt med spilletid i Strasbourg siden skiftet fra FC Nordsjælland i sommer og trådte direkte ind på holdet. Men efterhånden som efteråret skred frem, er startpladsen i højere grad blevet byttet ud med en plads på bænken.

Et januarskifte er højst sandsynligt ikke aktuelt, men der er en ledig plads i det danske forsvar, hvis Andreas Christensen ikke når at blive klar til de vigtige playoff-kampe. 

Derfor er spilletid afgørende for Høgsberg, hvis en startplads på landsholdet skal blive en mulighed.

Foto: Sebastien Bozon/AFP/Ritzau Scanpix

Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix

Mads Hermansen

Fire kampe. Det er, hvad det blev til for Mads Hermansen, før han blev sat på bænken i West Ham. London-klubben er presset i bunden af Premier League, og ifølge rygter jagter klubben endnu en målmand, hvor den brasilianske Bento meldes på blokken.

Hvis det sker, vil Hermansen formentligt stå tilbage som tredjevalg, hvilket langt fra er ideelt. 

Lazio har tidligere været nævnt som en potentiel køber, og et skifte vil være godt for Hermansen, der har brug for spilletid, hvis han vil være i betragtning til landsholdet.

Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix

Scott Heppell/Reuters/Ritzau Scanpix

Filip Jørgensen

Chelsea-keeperen står på mange måder i samme situation som Mads Hermansen i West Ham. Filip Jørgensen er det klare andetvalg i Chelsea og har primært spillet i Carabao Cuppen og, når førstevalg Robert Sanchez har været fraværende. 

Til forskel fra Hermansen ser det dog ud til, at Jørgensen har vist nok til også at få kampe i FA Cuppen. Et skifte til en klub, hvor han kan blive førstevalg, kunne dog styrke hans chancer for landsholdet.

Foto: Scott Heppell/Reuters/Ritzau Scanpix

Jennifer Lorenzini/Reuters/Ritzau Scanpix

Oliver Christensen

Oliver Christensen var i efteråret udlejet til Sturm Graz, hvor han var førstevalg. 

Han blev hentet tilbage til Fiorentina i december, men med rutinerede David de Gea som førstekeeper ser det ikke ud til, at Christensen får fast spilletid.

Et nyt skifte vil derfor være vigtigt for hans chancer for at blive en af Danmarks tre målmænd, der skal spille Danmark til VM.

Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters/Ritzau Scanpix

Podcast Cover

VM Morgenbreifing: Spanien er verdensmestre

Hattrick | Afsnit 154

VM 2026 er slut. Spanien besejrede Argentina 1-0 efter forlænget spilletid og kan nu kalde sig både europa- og verdensmestre.

Læs mere
-7:18

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce