2025-09-08 18:35:12

Har ikke spillet i 17 måneder: Origi afviser ophævelse

Ifølge Tuttosport kan AC Milan og Divock Origi ikke nå til enighed om at ophæve belgierens kontrakt. Selv efter 17 måneders fravær fra førsteholdet står Origi ikke til at få spilletid i denne sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 3. runde

FT

ACM

1 - 0

BOL

Divock Origi var en stor kultfigur i Liverpool, hvor han især huskes for det ikoniske mål mod Barcelona i 2019 i Champions League og senere samme sæson finalescoringen mod Tottenham. 

I 2022 skiftede han fra den engelske storklub til AC Milan, hvor karrieren har taget en markant drejning.

I 2022/23-sæsonen blev angriberen blot noteret for to mål i Serie A, inden han sæsonen efter blev udlejet til Nottingham Forest.

Belgieren fandt heller ikke fodfæste i England, og siden har han været strandet i AC Milan.

Origi har ikke spillet for Milans førstehold i 17 måneder, og intet tyder på, at den stime stopper foreløbigt.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Har ikke spillet i 17 måneder: Origi afviser ophævelse
Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix

Ifølge Tuttosport har AC Milan og Origi ført samtaler om en mulig kontraktophævelse, men parterne står langt fra hinanden.

Mediet oplyser, at skattereglerne i Italien gør det vanskeligt at nå til enighed om en ophævelse af aftalen. Belgieren ønsker angiveligt ikke at ophæve kontrakten med det udspil, som AC Milan er kommet med. 

Alt tyder derfor på, at Origi løber sin kontrakt ud – og primært vil blive brugt på AC Milans B-hold.

Hans kontrakt udløber i sommeren 2026.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 3. runde

FT

ACM

1 - 0

BOL

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce