Marco Verratti har været en fast del af PSG siden sommeren 2012, hvor han skiftede til det stortsatsende franske mandskab fra italienske Pescara.
På de lidt over ti år i den franske hovedstad er det blevet til knap 400 kampe i PSG-trøjen, og italieneren er noteret for 11 mål og 61 assists.
Og den loyalitet vil klubben nu honorere med en ny kontrakt.
Verrattis nuværende kontrakt med PSG løber frem til sommeren 2024, men alligevel arbejder klubben allerede nu aktivt på at forlænge med midtbanespilleren, skriver det franske medie L'Équipe.
Artiklen fortsætter efter billedet

De skriver også, at PSG allerede startede forhandlingerne med Verratti sidste år, men klubben har siden skiftet ud i baglandet.
PSG håber at få forlængelsen endegyldigt på plads imens der spilles VM, således at det kan offentliggøres inden klubfodbolden vender tilbage.
Den 30-årige italiener har spillet 19 kampe for PSG denne sæson, hvor det kun er blevet til en enkelt målgivende aflevering i Champions League.

PSG
Ligue 1

































