Forventningerne til Liverpools nummer syv er store. Meget store.
Florian Wirtz kom til The Reds i sommerens transfervindue, og den offensive kreatør har endnu ikke sat det store aftryk i den røde trøje.
I tre Premier League-kampe er det hverken blevet til mål eller assists – selvom Arne Slots tropper har scoret otte mål i de tre kampe, hvor Wirtz har været med i alle opgør.
Det har rejst en debat om, hvorvidt den tyske profil endnu er faldet helt til i Liverpool.
Det blev han spurgt ind til efter gårsdagens sejr over Nordirland, hvor han scorede et flot frisparksmål.
– Det er en anden liga, en anden form for fodbold. Jeg er glad for at være her, fortæller Wirtz til RTL.
– Jeg har ingen idé om, hvornår jeg scorer mit første mål – forhåbentlig i næste kamp – men det skal nok komme på et tidspunkt.
Florian Wirtz tilbragte 5,5 år i Leverkusen, hvor han spillede 197 kampe og leverede 57 mål samt 65 assists.
Han har underskrevet en kontrakt med Liverpool, der løber frem til sommeren 2030.

VM Morgenbreifing: Spanien er verdensmestre
Hattrick | Afsnit 154VM 2026 er slut. Spanien besejrede Argentina 1-0 efter forlænget spilletid og kan nu kalde sig både europa- og verdensmestre.
Læs mere

Liverpool
Premier League





































