Anders Dahl nærmer sig et permanent skifte til FC Fredericia.
Det erfarer Midtjyllands Avis.
Ifølge lokalavisen er Silkeborg tæt på at sælge den 22-årige højre back til NordicBet Liga-klubben, som Dahl i det seneste år har været udlejet til med stor succes.
Dahl vendte for nylig retur til SIF, men det lader altså ikke til, at han kommer til at blive på Jysk Park i særlig lang tid.
Ender transferen med at falde på plads, har Silkeborg solgt to højre backs i dette transfervindue. Profilen Oliver Sonne røg tidligt til Burnley i en flot handel.
Artiklen fortsætter efter billedet

Forventningen er således, at der skal noget nyt ind på positionen, og i den forbindelse har Bold løbende kunne berette om konkret interesse fra SIF i Kolding-backen Sami Jalal.
Ifølge Bolds oplysninger forsøgte SIF sig for nylig med et nyt bud, men Kolding afviste på ny.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Silkeborg IF
FC Fredericia
3F Superliga


































