

Sønderjyske blev i seneste Superliga-runde snydt for et mål i Herning.
Scoringen blev annulleret for offside på Lirim Qamili, men DBU bekræftede i tirsdags, at det var en fejl.
- VAR burde have interveneret, idet angriberen var i onside-position og dermed ikke strafbar. Der er sket en menneskelig fejl, idet offsidelinjerne blev målt på forsvarsspillerens skulder, men det skulle have være foden.
Og det er langt fra den første VAR-fejl i forårssæsonen.
Yaya Bojang skulle være udvist mod AGF, Charly Nouck blev snydt for et straffespark i Aarhus, Andreas Poulsen burde have fået rødt mod FCM og Michael Tykgaard fortryder udvisningen af Justin Janssen mod Vejle.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det er vel at mærke DBU selv, der bedømmer, hvad der er en fejl, og hvad der ikke er.
Flere end to i efteråret
I starten af sæsonen blev der erkendt en VAR-fejl i Herning i form af Franculinos mål mod Fredericia, der fejlagtigt blev godkendt, fordi der var sket en kalibreringsfejl, så offsidelinjerne blev trukket forkert.
Derudover har Michael Johansen i Viaplay-programmet VAR-rummet erkendt, at Oliver Olsen burde være udvist for en stempling mod Viborg i efteråret.
Altså i alt syv erkendte VAR-fejl i denne sæson.
Michael Johansen fortalte dog i Bold-podcasten Whistleblower, at der var flere end de to VAR-fejl i efteråret, men dommerformanden afviste at fortælle hvilke.
Uanset hvad er målet om maksimalt at have fem VAR-fejl på en hel sæson med sikkerhed overskredet.
I anledning af den seneste VAR-fejl har Viaplay rakt ud til DBU i forhold til antallet af fejl.
- VAR skal gøre spillet så retfærdigt som muligt. Det er ikke fejlfrit, fordi det er mennesker, der træffer beslutningerne, og derfor vil der ske fejl.
- Vi laver først evaluering på sæsonen, når den er afsluttet, og derfor har vi har fuldt fokus på de resterende kampe i sæsonen, siger Michael Johansen til Viaplay Sport News.
Hør dommerformanden fortælle meget mere om VAR og nulfejlskultur i femte afsnit af Whistleblower.
Du finder serien med Apple Podcast her, på Spotify her eller i afspilleren herunder.

Ikke flere FCM-fejl
Whistleblower | Afsnit 5I femte afsnit af Whistleblower handler det om VAR, nulfejlskultur, et par omdiskuterede situationer med FC Midtjylland og hvorvidt Michael Johansen blander sig som VAR-observatør.
Læs mere
Make VM Great Again - Jacob Taarnhøj Gæster Studiet!
Drømmeklubben | Afsnit 4Har du nogensinde været så ked af det, at du er gået på A-Bar? Ved Infantino, hvem Messi er? Giver hydration breaks egentlig flere mål?
Læs mere
FC Midtjylland
Sønderjyske
3F Superliga



































